Behandling af symptomer eller forebyggelse – eller begge dele?

Behandling af symptomer eller forebyggelse – eller begge dele?

For et par år siden fik jeg besøg af en rigtig trist, stor landseerblandings hund. Ejeren var sikker på at den havde allergi, og det viste sig som hudproblemer, øreproblemer og krafig kløe. Den havde hos dyrlægen fået adskillige kure: Penicillin, Binyrebark, øredråber og specialkost. Den var trist, havde mat pels, ville ikke hilse på mig men kiggede nærmest væk hele tiden, virkede faktisk sky. Den ville ikke med ind i butikken, så vi måtte stå udenfor. Den kløede sig meget, og havde stadigvæk lidt står tilbage på kroppen, samt pletter hvor der havde været endnu flere sår.
Hunden havde sin faste gang hos dyrlægen, og der var stort set intet i dens liv, der mindede om naturen. Den fik et foder med hydrolyseret soyaprotein som eneste proteinkilde, fik masser af medicin og måtte ikke få en eneste godbid.
Ejeren brugte ca. 2000 kroner på dyrlæge og medicin om måneden, og ca. 900 kroner på foder. Nu var hun på randen til at aflive hunden, for den blev bare mere og mere trist. Jeg spurgte om den var blevet allergitestet. Det var den ikke, men dyrlægen var sikker i sin sag.
Ejeren kom her på anbefaling, og det var sidste station inden vejen over regnbuen, sagde ejeren.

Vi satte hunden på Golden Eagle Hypoallergen And. Hertil anbefalede vi et fed hvidløg per dag. Dette skulle den have i et par uger, hvorefter den skulle have et mix af Golden Eagle Hypoallergen Laks og GE hypeallergen And. Den skulle fortsætte sin medicin fra dyrlægen indtil sårene var lægt. Vi supplerede med LactoHealth og BioHealth (Probiotics og Prebiotics) for at fremme optagelsen yderligere af foderet, og rette op på hundens fuldstændig smadrede mave.
Et par måneder senere kom de på besøg igen.
Nu havde hunden havde blank pels, var glad, ville hilse på mig, spise af min hånd, havde klare øjne og næsten glat og god hud. Ørerne havde stadigvæk lidt problemer. Mod det problem skulle de dryppe hundens ører med hvidløgsjuice 2-4 gange dagligt.
Ca. 3 måneder efter de var her første gang, så jeg hunden igen. Den havde det fantastisk. De rensede nu dens ører en gang om ugen med hvidløgsjuice, og Golden Eagle Hypoallergen And og Hypoallergen Laks var et hit, både i smag og mht hundens tolerance overfor foderet.
Godbidder måtte den gerne få: Hjemmelavede leverbidder, tørrede kalkunstrimler, tørrede torskeflager, og f.eks. HypoLaks foderet… (se mit tidligere nyhedsbrev om hjemmelavede godbidder her) eller læs den her på bloggen.
Idag har hunden det fantastisk. Den har ingen allergiske reaktioner, og kan også tåle et stykke skinke eller kylling og en hjemmelavet godbid. Den er glad, og ejeren er lettet over, at en truende aflivning blev afværget.
Er medicin så noget skidt? Er det det rene fup og fidus med diætfoder og binyrebark hormon i store mængder i et helt hundeliv? Kan hunden klare sig uden?
Et uhyggeligt stort antal hunde og katte kommer til dyrlægen og får en alt andet end målrettet behandling.
Øreproblemer behandles lokalt med dråber med en lille smule svampedræbende middel i, antibiotica og binyrebarkhormon. Helt uden at ørerne bliver podet, så man kan vurdere hvilke øredråber der faktisk vil have effekt! Hvis der er tale om en decideret infektion, får dyret tillige antibiotika i tablet form, indsprøjtning med en booster af antibiotika og binyrebarkhormon, samt bliver sendt hjem med en binyrebarkhormon tabletkur.
Og ofte en besked om at dyret har foderallergi. Ingen andre prøver er taget.
Behandlingen foregår udelukkende på symptomerne, ikke på årsagen. For årsagen kan være vanskelig at finde. Siger de.
Så kommer ejeren hjem og begynder behandlingen.
Hunden får det bedre.
Behandlingen slutter, udtrapning af binyrebarkhormonet er slut – og pludselig en dag har dyret fået tilbagefald.
Afsted til dyrlægen igen.
Ny kur, måske et forsøg med nye dråber, så der ikke udvikles resistens.
Symptomerne forsvinder igen, hunden får det bedre.
Efter endt kur er problemet tilbage.
Nyt besøg hos dyrlægen.
Denne gang fuld bedøvelse, grundig oprensning, barbering af hår i ørerne, ny medicin. Det går godt for en tid, men tilbagefaldende kommer hurtigere nu.
Hvad er det der sker?
Foderallergi, siger dyrlægen.
Og så kommer hunden på dyrlægens medicinske foder, med hydroliseret protein (så hundens system ikke kan genkende proteinet som et allergen).
Regningen er nu på 5-6000 kroner, foderudgiften er steget med mange procent, og ejeren er nu sikker på, at han eller hun har en allergisk hund eller kat. Og sådan fortsætter det. For rigtig, rigtig mange hunde.
Når maven fungerer optimalt, optages næringsstofferne optimalt.
Immunforsvaret er en kompleks funktion, som dannes af mange faktorer i kroppen: De to vigtigste er mave/tarmkanalen og blodets hvide blodlegemer, neutrofilocytterne og lymphocytterne.
Binyrebarkhormon dannes i barken i binyrerne. Heraf navnet. Her dannes rigtig mange hormoner, også kønshormoner, men af og til slår dannelsen af binyrebarkhormon ikke til, f.eks. ved alvorlig sygdom. Så kan man give det som medicin, dvs. i form af kunstige binyrebarkhormoner, f.eks. Prednisolon. Som lægemiddel påvirker binyrebarkhormon en række sygdomsprocesser, men ikke selve sygdommens årsag. Betændelsesreaktioner (inflammation) hæmmes, som er et væsentligt symptom ved fx leddegigt og andre sygdomme i bindevævet og tilbagevendende infektioner iøvrigt. Allergiske reaktioner kan dæmpes, fx på huden (eksem) og i luftvejene (astma). Desuden hæmmes immunsystemet, og derved påvirkes mange alvorlige lidelser i bl.a. tarme, lever, nyrer og blodet.
Den gode nyhed er, at behandlingen kan redde liv i den akutte fase. Den dårlige nyhed er, at der ofte kommer alvorlige bivirkninger ved længere brug. Det kan være vægtforøgelse, muskelsvækkelse, nedsat forsvar mod infektioner, knogleskørhed, alvorlige maveproblemer, psykiske ændringer og cataract (stær). Behandlingen skal derfor være så kort som mulig og med lavest mulige doser, og udtrapning skal ske så langsomt som muligt.
Antibiotika er en anden gruppe til helbredelse af sygdomme. Der findes flere former, såvel bakterie hæmmende som bakterie dræbende. Fælles for dem er, at de er helt uundværlige, når hunden har en bakterie infektion. Men både Binyrebarkhormoner og antibiotika – og mange andre medicinske præparater – har næsten alle den meget kedelige bivirkning, at de helt eller delvist ødelægger tarmfloraen og dermed det miljø der skal til i mave-tarmkanalen for at de “gode bakterier” kan trives og sikre en optimal fordøjelse og dermed et god immunforsvar.
Lad os vende tilbage til situationen fra tidligere, hvor hunden behandles for øreinfektion, men kommer igen og igen, kan dette forklares sådan her:
Første behandling er nødvendig.
Men det som ejeren ikke får besked om er, at maven skal tages i behandling også: Der skal gives et godt tilskud af mælkesyrebakterier – Probiotica. Hertil meget gerne Prebiotica, som er føde til mælkesyrebakterierne så de lever længere i tarmen. Uden dette tilskud, ødelægges ph-værdi/det gode miljø i mave-tarmkanalen. De gode bakterier overmandes af de dårlige bakterier, der også altid er tilstede, men undertrykkes når miljøet er korrekt. Nu lever og vokser og deler de dårlige bakterier sig, tager føden fra de gode bakterier.
Dårlige bakterier har den kedelige tilbøjelighed at de lægger sig som en slags slagger på indersiden af tarmvæggen i tyndtarmen.
Herfra skal næringsstofferne optages igennem væggen.
Men nu er passagen stoppet.
Næringsstofferne kommer kun ud i meget begrænset omfang.
I mave-tarmkanalen dannes nu en gunstig grobund for svampebakterier. Disse bakterier er også altid tilstede, men undertrykkes hvis de gode bakterier har ordentlige forhold.
Så nu har dyret svamp i mave-tarmkanalen. Disse svampe kan sprede sig til resten af kroppen via blodbanerne.
Herudover kommer næringsstofferne kun igennem til blodbanerne i begrænset omfang og slet ikke i tilstrækkeligt omfang til at huden, som er det største organ, får hvad den skal have. Slimhinderne i ører, hud mv. begynder at blive udsultet. Syrekappen får krakeleringer og immunforsvaret nedbrydes.
Der dannes nu grobund for infektioner, svamp mv. og mider har herlige forhold i ørerne og i huden. De tager over. Og så er dyret tilbage hos dyrlægen.
Men med tilskud af Probiotics og Prebiotics, evt. også hvidløg – som IKKE er farligt for hunde og katte (tilhører IKKE løgfamilien som dyrlæger tror) – samt en kost der ikke indeholder hverken uspecificerede ingredienser, hvede eller majs eller andre allergener, hvor proteinet kommer fra KØD og ikke f.eks. hvede, vil dyret klare behandlingen hos dyrlægen uden problemer. Første gang.
Hertil kan ejeren hjælpe med at rense ørerne i f.eks. olie eller hvidløgsjuice ca. en gang hver 14. dag til at forebygge nye angreb, der især er meget hyppige ved hængeører.
Det kunne ligeså godt have været f.eks. en hudinfektion, en maveinfektion, en livmoderinfektion etc.
Medicin, dvs. den syntetiske, kemiske medicin man får på apotek, dyrlæge mv. er godt, og nødvendigt, hvis blot det bruges korrekt. Men det er vigtigt at forstå, at stort set ingen medicinsk behandling kan stå alene.
Hele den del der handler om FOREBYGGELSE vil jeg ikke komme nærmere ind på her, for det er et meget stort kapitel, der bør have sin egen artikel.
Alligevel berører vi området, når vi taler om at give hunden eller katten probiotics og prebiotics (LactoHealth og BioHealth), Acido, tykmælk eller andet surmælksprodukt osv. Ved at give disse tilskud, samt hvidløg som bakteriehæmmer, som et kosttilskud til toptunet foder, der er fuldstændig korrekt sammensat, og som ikke indeholder syntetisk, kemiske tilsætningsstoffer, forebygger du tilbagefald, nye sygdomme, svækkelse af immunforsvaret mv. Vi styrker immunforsvaret, og sikrer, at vores dyr har de bedst tænkelige muligheder for at rekonvalescere efter sygdommen.
Medicin skal bruges med måde, og helst i så korrekt afpasset form og mængde som det på nogen måde er muligt. Medicin kan med fordel understøttes af god mad, pre- og probiotics. På den måde griber vi sygdommen an på mange forskellige måder på en gang, og gør hvad vi kan for at forhindre tilbagefald og uhensigtsmæssige bivirkninger.
Men rigtig ofte er der tale om tilstande, hvor hunden eller katten faktisk ikke behøver medicin.
Ved lettere inflammationer, diarré uden infektion, kløe uden inficerede sår, irriterede ører uden betændelse osv. er det ikke altid nødvendigt at give dyret medicin.
Her kan den rette kost med et fed hvidløg eller et skvæt hvidløgsjuice (IKKE hvidløgsjuice trukket ud i sprit, som fx. Dorwest hvidløgsjuice. Bare helt almindelig hvidløgsjuice er ren hvidløg) hjælpe utroligt meget. Urter kan ofte hjælpe bedre end syntetisk medicin, fordi det f.eks. optages bedre igennem tarmen, måske har færre bivirkninger hvis de bruges korrekt, kan have positiv indvirkning på andre dele af kroppen samtidig osv. MEN. Urter optages bedst i tørret eller frisk form. Ikke som piller. Nyeste forskning viser, at urter og grøntsager optages bedst i naturlig form.
Præcis hvilke urter der skal bruges i de enkelte tilfælde er forskellig fra problem til problem – og det er faktisk også et problem at finde frem til disse urter, fordi der i EU er forbud imod at anprise urter og urtetilskud. En del af disse forbud er kommet til financieret af medicinalfabrikkerne, og en del har en hensigtsmæssig reguleringseffekt imod misbrug.
Det holistiske livssyn taler for, at vi bruger helt naturlige tilskud, spiser naturligt, lever så tæt op ad naturen som overhovedet muligt. Samtidig taler dette livssyn for, at vi forsøger at holde os og vores dyr raske og mentalt sunde ved forebyggelse og sund, naturlig livsførsel. Derfor kan behandling og forebyggelse være at forestrække hvor det er muligt.
Men brug helt naturlige urter. Urtetilskud er ofte slet ikke ærlige, og ofte kommer de fra producenter, der intet ved om urter, deres virkning og hvordan de skal administreres. Og så er de vanvittigt dyre!
Men det er vigtigt, at man ikke falder for idéen om at enhver brug af medicin, af binyrebarkhormon eller penicillin er forkert og direkte sundhedsskadelig. Det kan virkelig være nødvendigt hvis sygdommen er kommet for langt.
Vær derfor altid opmærksom på din hund eller kats velbefindende. Sørg for at den får masser af frisk luft, god og sund mad, motion og masser af stimuli og kærlighed. Så tilbyder du de bedst tænkelige forhold til din hund eller kat.